Bier

Oplysningerne i dette hæfte er samlet og skrevet af
Wanda Przygonska

Havfruevej 8
 2730 Herlev
 Tlf. 44 84 02 41

wanda@wanda.dk
www.wanda.dk


Indholdsfortegnelse:

Litteraturhenvisning ……………………………………………… side 3
Indledning……………………………………………………………. side 4
Æg/Larver……………………………………………………………. side 5
Livet for bidronningen……………………………………………. side 6
Livet for en arbejdsbi……………………………………………… side 8
Livet for en drone…………………………………………………... side 9
Vagtbier………………………………………………………………. side 10
Synet…………………………………………………………………... side 10
Biernes anatomi og fysiologi…………………………………….. side 10
Avl……………………………………………………………………... side 11
Honning………………………………………………………………. side 11
Pollen og nektar…………………………………………………….. side 14
Propolis………………………………………………………………. side 15
Voks…………………………………………………………………… side 15
Stadet…………………………………………………………………. side 16
Tavler…………………………………………………………………. side 16
Sværmning…………………………………………………………… side 17
Gelé Royale…………………………………………………………... side 17
Biernes kommunikation....……………………………………….. side 18
Vinterforhold………………………………………………………... side 18
Brugbare og sjove oplysninger………………………………….. side 19
Tilbage i tiden/historie……………………………………………. side 20
Honning og bigift som medicin…………………………………. side 21
Planter som bierne er glade for…………………………………. side 22
Opskrifter……………………………………………………………. side 23

Litteraturhenvisning:

Bergengren, Göran og Björk, Ingvar – Sol, bier og honning
Bluhme, Ditlev – Praktisk biavl
Bolwig, Niels – Honningsbiens liv
Blædel, Niels – Et år med bier
Christensen, Ar – Driftplan for opstablingsstade
Christensen, Finn – Biavl en nicheproduktion
Croft, Laurie – Honning til husholdning og helse
Danmarks Biavlerforening - Bivoks
Doering, Harald – Biernes By
Frisch, Karl von – Om bierne
Heiderose og Andreas Fischer-Nagel – I bikuben
Holm, Eigil – Dronningeavl, Arvelighedslære og forædling af bier
Holm, Eigil – Lærebog i biavl
Hughes, Jill – Tæt på Bier og Hvepse
Johannesson, Le – Biavl
Kiel, Erik – Bierne & naturen
Korsholm, Pia - Bier
Kristensen, N. – Fører i biavl
Lohmann, Jens – Honning-revolutionen
Nielsen, Torben – Bogen om biavl
Scott, Bill – Bier til husbehov
Illustreret Videnskab nr. 8/2005

Vær opmærksom på, at mange af disse bøger er flere år gamle.

Indledning: november 2004


Min mand Frede og jeg er så heldige, at vores naboer Kirsten og Knud har et bistade i deres have.

Bierne kommer også i vores have - både til blomsterne og til det drikkevand, som vi har lært at sætte ud til dem.
Vores børnebørn og vi selv er meget interesseret og fascineret af bierne. Tænk - vi kan være helt tæt på dem uden at de gør os noget.

Bierne kravler over vores fingre, når vi lægger fingrene på kanten af drikkekaret.

Vore børn er bange for, at bierne skal stikke deres børn, men vi og vore børnebørn, griner bare af dem og er ikke bange, men vi har og udviser stor respekt for bierne.

Da vore naboer ikke er helt unge mere, spurgte vi deres datter og svigersøn – Ulla og Viggo der er biavler – om det var muligt, at vi kunne få et stade i vores have.

Det var det, men der var nogle betingelser. Hvis vi fortrød, skulle vi sige til i god tid, så de kunne nå at finde et andet sted til bierne.

Ligeså måtte vi acceptere, at det var deres arbejde, og at de ikke altid havde tid til at snakke i længere tid eller komme ind til kaffe. Dette gik vi selvfølgelig ind på.

Frede fik hurtigt ryddet et stykke jord til stadet (bag vores drivhus) efter anvisninger fra Ulla og Viggo.

De havde heldigvis et stade i overskud, som de kom med nogle dage efter – dog uden bier.
En lun aften en uge senere i maj, ankom så vores husdyr - Buckfastbier – de er meget fredelige.
Det var en oplevelse at se, hvordan Ulla og Viggo satte rammerne (med bierne) på plads i stadet, og samtidig fortalte os om bierne.

Når Ulla og Viggo kommer for at se til bierne, er jeg der som en mis. Jeg vil se på nær hold, hvad Ulla og Viggo gør og selv se, hvordan bierne har det.
Viggo aer bierne og jeg selv har da også prøvet at holde en drone - smagt honning direkte fra en tavle – set bier danse – set bier komme ud af deres celle. Stor oplevelse.

Jeg har også lært at skelne dronningen, droner og arbejdsbierne fra hinanden.
Hvor var og er det spændene, en hel ny verden åbnede sig for os.

På kort tid lærte vi meget om bier af Ulla og Viggo, men jeg var nysgerrig efter at lære mere.
Jeg har nu læst alle de bøger jeg kunne opdrive (se litteraturlisten) og besøgt hjemmesider bl.a. www.biavl.dk og www.honningbien.dk.

Hvor andre mennesker er helt ”fjollede” med hunde/katte eller andre husdyr, er vi det med ”vores” bierne.

Vi går ud og ser til dem hver dag, ofte både morgen og aften, hvilket giver mange sjove oplevelser.

Vi mener, at bierne har fundet ud af, at vi ikke vil gøre dem noget, så de lader os stå der - ofte i ret lang tid, bare for at se på dem.

Vi har fået et dejligt trygt forhold til vores bier. Vi iagttager og nyder dem, men vi vil dog ikke selv være biavler. Vi vil kun have oplevelsen og ikke arbejdet. ?
Vi har fået et stade mere i haven her i august og er ret glade derfor. Vore børn griner ad os og siger vi har fået børn på ny.

Dette hæfte er min dosmerseddel/huskeseddel, samt mit opslagshæfte.
Jo mere jeg læste om bier jo mere nysgerrig blev jeg. Jeg blev nød til at notere alle de oplysninger, som jeg ønskede at huske og som på en eller anden måde var vigtige for mig.

Jeg vil gerne dele mine notater med dig og ønsker dig rigtig god læselyst.


1. kapitel

Æg/larver:
Æglægning begynder om foråret ved temperaturer på 12-15 grader, ofte i slutningen af februar eller først i marts.
Æggene lægges af dronningen i celler tæt ved flyvespalten.
Dronningen er knap 3 dage om at fylde 1 tavle med æg.
Ægget er 1,3-1,8 mm langt og 0,4 mm bredt og vejer 0,13 mg., der går ca. 8000 æg på 1 gram.
Ved yngellejet (æg og larver) skal der helst være 35 grader konstant, må kun svinge +/- ½ grad.
Lav temperatur i yngellejet, kan forsinke udviklingen.
Høj temperatur fremskynder udviklingen.
Jo højere temperatur (43 °) for larverne – jo mere kan bierne præstere, når den forlader puppen.
Jo lavere temperatur pupperne har været udsat for, jo dårligere er bierne til at løse deres opgaver i og udenfor boet. De klogeste bier er udviklet fra en puppe med over 36°.
Omkring ynglen bliver de første og bagerste tavler fyldt med honning og pollen af arbejdsbierne. Foderet er på den måde lige i nærheden af larverne, hvor det skal bruges.
Æggeskallen opløses på 3. dagen og spises af larven selv ved hjælp af osmose (udligning).
Larven ånder via 10 par åndehuller langs kroppen.
Larven kan selv æde.
Larverne besøges ca. 2-3000 gange af ammebier. Omregnet vil det sige, at én ammebi kun kan opfostre 2-3 larver.
Der skal dog 5 ammebier til at forsørge én dronelarve.
De første 6 dage af en larves liv forøges dens vægt ca. 500 gange.
Larver får i de første 3 dage en næringsrig modermælk/fodersaft - Gelé Royal. Dette kommer fra ammebiens spytkirtler – kindbakkekirtler og fodersaftkirtler.
Fra 3. dag får arbejderlarven kun bibrød – det er en blanding af pollen, nektar.
Dronningelarver får kun Gelé Royale/modermælk at spise.
Larven skifter hud 5 gange og derefter lukker byggebierne cellen med voks.
Larven spinder sig derefter ind i silke - fra dens egne spytkirtler og bliver til en puppe.
Når larven er i puppen, opløses alle dens indvolde og nye celler optager næringen og udvikles til en bi.
Når babybien er klar, gnaver den hul i låget af cellen og kravler ud.
Den nyklækkede bi er kraftig behåret - lysegråt.

Arbejdsbiernes celler er med let kuplet låg og cellen bygges lige ud fra rammen. Cellens størrelse er ca. 5,2-5,8 mm. i diameter og 12 mm i længden.
Droners celler er med voldsom kuplet låg og cellen bygges også lige ud fra rammen. Cellens størrelse er ca. på 6,9 mm. i diameter og 13 mm i længden.
Dronningeceller hænger nedad og er ca. 8 mm. i diameter, men en del længere end de to andre typer celler.

Dronningen er 16-, arbejdsbien (hun) 21- og dronen (han) 24 dage om at blive udklækket.

Dronningen: 3 døgn som æg – 6 døgn som larve – 7 døgn i puppe.
Droner: 3 døgn som æg – 7 døgn som larve – 14 døgn i puppe.
Arbejder: 3 døgn som æg – 6 døgn som larve – 12 døgn i puppe.

Når babybien kommer ud af cellen, er den hjælpeløs, så der er 6-7 ungbier, som pusser og nusser om den.
Først 2. dagen begynder babybien at arbejde med at rense celler.
I babybiens 3 første dage mades den, derefter kan den selv spise - pollen og honning.

Pukkelyngel er droner, der bliver lagt i almindelige arbejdsbiers celler, men får så forlænget låget, så den danner en pukkel. Ynglen er fra en arbejdsbi (den kan ikke blive befrugtet pga. uudviklet æggestokke), hvor stadet er uden en dronning. Det kan også være på grund af, at sædgemmet er tømt hos den gamle dronning, eller at der er en ubefrugtet dronning i stadet.

 

2. kapitel

Livet for bidronningen:
En dronning vejer 0,23 gram.
Dronningen spiser 4.25 gange sin egen vægt i døgnet.
Dronningen er ca. 16-20 mm. lang.
Dronningen er kønsmoden, når hun er 6-7 dage gammel.

Før parringen er dronningens bagkrop på størrelse med arbejdsbien, det er på grund af, at hendes æggestokke er små, men efter parringen fylder de lidt over halvdelen af bagkroppen.
Hvis dronningen ikke bliver parret inden 4 uger efter udklækningen, bliver hun en dronemoder, dvs. hun kan kun lægger ubefrugtede æg, og disse bliver til droner.

Inden parringen kan dronningen selv æde fra honningcellerne.
Efter parringen bliver hun fodret, da hun ikke selv har tid, da hun jo har travl med æglægningen.
Hvis dronningen får for lidt føde, lægger hun færre æg og ligeså omvendt.
Parringen foregår mellem kl. 12-16 midt på dagen i den varmeste tid, hvor der er ca. 19 grader.
Parringen sker ca. 20 m over jorden og varer 20-30 min. på dronernes samlingsplads.

Dronningen parres af 7-17 droner, som samlet har ca. 87.000.000 sædceller.
Efter den sidste drone, som dronningen parrer sig med den dag, vil hun have resterne af hans kønsorgan i sig, da det lukker af for hendes kønsåbning, så sæden ikke løber ud.
I flere timer efter parringen, presser/arbejder sæden sig op i hendes ”sædgemme”.
Sæden bliver i dronningen sædgemme og der holders sædcellerne levedygtige i op til flere år.
Dronningens sædgemme kan rumme op til 5.000.000 sædceller, så noget af sæden fra parringerne går tabt.
Sæden blandes i sædgemmet hos dronningen, så noget sæd fra alle dronerne bliver brugt.
Der skal ofte 2-3 flyveture til for at få sædgemmet fyldt.

Dronningen begynder ca. en uge efter parringen at lægge æg.
Dronningen begynder at lægger æg midt i tavlen og derefter i cirkler ud mod tavlens yderkanter.
Det tager fra 9-12 sekunder for dronningen at se/føle, om en celle er ren og derefter lægge ægget.
Dronningen lægger flest æg i maj- juni måned med ca. 60.000 æg pr. måned.
Dronningen kan lægge op til 3000 æg om dagen.
Dronningen kan lægge mellem 0,5 – 1 mil. æg i sin levetid.
Dronningen kan lægge æg i op til 5 år, men ofte bliver hun udskiftet efter 2 år.
Dronningen begynder at lægge æg, når temperaturen stiger om foråret, og når der er pollen/nektar nok oplagret i stadet.
Dronningens ægproduktion nedsættes og standser helt i okt./nov.
Da dronningen lægger flest gode æg i de første 2 år, bør hun derefter udskiftes eller bruges til avl.

Dronningens brod er krum. Hun bruger den kun til at dræbe rivalinder med. Giften i giftblæren stivner, når hun bliver ældre og giften kan derfor ikke bruges. Måske er det derfor to dronninger kan gå sammen i et stade.

Dronningen producerer 5-6 mg. feromon (hormoner) i døgnet.
Feromon spredes via ammebierne, der plejer dronningen dvs. mader og slikker hende ren. Duftstoffet gives videre via biernes indbyrdes fodring og pleje af hinanden i stadet.
Dronningen har 32 forskellige stoffer i kindbakkekirtlerne, og mange af dem er feromoner.
Når der er meget feromon, modvirker det sværmetrangen og udviklingen af arbejdsbiernes æggestokke, og der bliver så ikke bygget dronningeceller. Udvikling af arbejdsbiernes æggestokke sker, når der ikke er nogen dronning eller dronningecelle.
Der bliver produceret mere end én dronning, når der er brug derfor, hvis f.eks. pladsen er for trang i stadet og bierne vil sværme.
I sjældne tilfælde kan der være 2 dronninger i et stade. Det er så ofte en ung og gammel dronning.

Dronninger får en farveplet på ryggen af biavleren, dels for lettere at finde hende i stadet og dels for at finde ud af hendes alder.
Farven afhænger af hvilket år dronningen er udklægget.
I år 1998 er farven rød, da endetallet er 8, år 2004 er farven grøn ligeledes pga. endetallet og sådan fremdeles.

Farve endetal:
0 og 5 har farven blå
1 og 6 har farven hvid
2 og 7 har farven gul
3 og 8 har farven rød
4 og 9 har farven grøn

Ved avl eller forsøg, sættes der ofte en nummerplade på ryggen af dronningen eller på alle de bier, der skal bruges.
Man bruger ikke tal, der kan læses omvendt f. eks. 89/86 – 69/96 – 66/99 osv.
Nummerpladerne kan læses fra biens hoved, fra bagkroppens side eller fra en af de to andre sider.

1 – 99 læses fra biens bagdel
101 – 199 læses fra biens venstre side
201 – 399 læses fra biens højre side
401 – 499 læses fra biens forside og så kan der jo også læses fra f.eks. højre og mod bagkroppen.

Dronningen får også ofte klippet sin ene vinge, så hun ikke kan flyve med i en evt. sværm.
Dronningen skal være vingeklippet og mærket før hun indsættes i et stade, ellers kan hun blive angrebet af de andre bier.

Dronninger der er væk fra sin familie, skal være væk i mindst 10 minutter, så hun er sulten og det vil så også gøre hende rolig – så hun ikke indnøgles.
Indnøgling er, når bierne vil beskytte hende og er så tæt på hende, at de kan mase hende ihjel.

Sværmecelle er en celle med en ny dronningelarve, som arbejdsbierne forbereder – oftest nederst på tavlen og der kan være 10-20 stk.

Udskiftningscelle er når bierne selv vil udskifte deres dronning, der måske er gået i stå med æglægningen. Ofte er det kun en enkel celle, som sidder midt på en yngeltavle, disse dronninger bliver ofte de bedste.

Nødcelle er en celle med en ny dronningelarve, hvor bierne har mistet sin dronning. Bierne ombygger og udbygger en arbejdsbicelle til en dronningecelle. Larven er dog ofte begyndt at få pollen, og dette giver ikke en god dronning.

Når nye dronninger der er lavet af bierne selv, kommer frem fra cellen, udstøder den 1. fremkomne dronning et hyl og de andre i dronningecellerne besvarer med et ”tutten”.
Den 1. nye dronning kan dog sværme og nr. 2 ligeså.
Den endelige blivende dronning, bider hul i siden af de resterende dronningeceller og arbejdsbierne bider dem ihjel, hvis der ikke er brug for flere dronningerne. Der vil sige, hvis der ikke mere er sværmetrang.
Hvis der er to unge dronninger samtidig, vil de slås til den ene bliver stukket ihjel af den anden.
Hvis dronningen dør, når hun skal ud at flyve for at blive parret, går hele bisværmen til grunde.

 

3. kapitel

Livet for en arbejdsbi:
1 nyfødt arbejdsbi vejer 0,125 gr. og er 12-13 mm. lang.
Bien arbejder i sit liv først som husbi, så bygge-, vagt- og til sidst trækbi, som er den korteste tid i dens liv.
Bien lever ca. 4-5 uger.

Stadie I (12 dage):
3 dage med rengøring af celler + 3 dage med fodring af ældre larver + 6 dage med fodring af yngre larver og ligeså fodring af dronningen (kun i denne tid producerer arbejdsbien modermælk).

Stadie II (9 dage):
6 dage med opbygning og vedligeholdelse af celler, samt behandling af nektar og pollen, (som de modtager fra trækbierne) som de stamper fast i cellen.
Bien tager på dette stadie også her sin 1. orienteringsflyvetur og derefter også 3 dage som vagt.

Stadie III:
Bien er nu en trækbi og samler nektar, pollen og vand resten af sine dage. Den suger via snablen.

En bi hviler/venter i ca. 1/3 del af sit liv.
Når der er behov derfor, går alle bierne selv i arbejde, ingen sætter dem i gang.

Kønsorganerne - det vil sige æggestokkene - hos en arbejdsbi er uudviklet, men kan udvikle sig, især hvis dronningen pludselig dør. Arbejdsbien kan så lægge op til 36 ubefrugtede æg om dagen. Disse æg bliver til droner. Et enkelt æg kan dog i sjældne tilfælde udvikle sig til en dronning. Når de andre bier opdager dette, behandler de ægget som sædvane for en dronning.

Bliver en bi forskrækket, truer den ved at løfte bagkroppen og åbne for brodkammeret. Samtidig udsender den en duft, der vil alarmere de andre bier om fare.
Hvis man er blevet stukket, vil også dette stof være i brodden og sende duften ud, brodden skal derfor fjernes med det samme. Brodden skal kradses ud med f.eks. en kniv, for ikke at få mere gift ind i kroppen.
Hvis arbejdsbierne er stikkelystne og aggressive, har sværmetrang eller der produceres for lidt honning, bør dronningen udskiftes.

Når det bliver for varmt i stadet, henter trækbierne vand. Vandet bliver douchet ud over ynglen, og samtidig svirrer bierne med vingerne, så der bliver en konstant temperatur.
Der hentes i snit 3 liter vand ind om året pr. stade - mest om foråret.

Arbejdsbien har en ”kurv/lomme/indhak” på hvert bagben med stride hår, til at opbevare pollen og holde den fast der – det er det som vi ser, som de store gule/orange pollenbukser.
Arbejdsbien kan max bære 25 mg pollen pr. flyvetur.
Bisamfundet bruger 20-25 kg pollen om året, dvs. 1 års forbrug kræver 3 mil. ture.
En bi holder sig til den samme blomsterart til det enten ikke kan betale sig mere eller bien dør.
Arbejdsbien vejer 0.18 gram med nektar – honningmaven er fyldt.
Når honningmaven er fyldt, har bien hængende bagben og kan næsten ikke stikke og den har heller ingen lyst dertil.

Unge bier, der skal ud at flyve for første gang, vil af vagtbier få påsat lidt af dronningens duftstof på sig, ellers vil de blive nægtet adgang til stadet.
Når unge bier er på deres første flyvetur, står vagtbier på flyvebrættet med blottet duftorgan, så duften spredes og de unge bier kan finde hjem.
Bier med fyldt honningmave/pollen, kan ofte komme ind i andre stader. Det er jo en gevinst for stadet.

 

4. kapitel

Livet for en drone:
I et bisamfund er der ca. 200 - 400 droner. Deres eneste opgave er at parre en dronning.
En drone kommer fra et ubefrugtet æg og har derfor ingen far, så dronningen er både far og mor.
Dronens arv kommer fra dens mormor.
En drone vejer ca. 0,2 gr. og er ca. 15-16 mm. lang.
Droneceller anlægges sidst i april og først i maj.
Han lever ca. 3-7 uger og der er droner fra maj til august.
Droner er 12-16 dage gammel, før den er kønsmoden. Det vil sige, fra at være et æg til befrugtningsdygtig drone går der 40 dage.
For at en dronens sæd kan modnes, skal der være rigeligt af nektar/honning at få.
Dronen spiser kun honning.
Når han er 8 dage gammel, tager han sin første flyvetur og samtidig tømmer han sin tarm.
Han kan i de fleste tilfælde også gå ind i andre bistader uden at blive smidt ud eller slået ihjel.
Droner spiser ca. 1 mg. honning pr. time før de begynder at flyve, derefter ca. 3 mg. pr. time. Under selve flyvningen - forbruger en drone ca. 28 mg honning pr. time.
En flyvedrone forbruger ligeså meget som 5 bier kan samle på én dag.

Hvis der ingen droner er, bliver arbejdsbierne arrige og honninghøsten går ned. Udover at parre dronninger, har dronerne også en eller anden indflydelse på arbejdsbierne.

Dronen har ingen brod, og kan derfor ikke stikke, den kan heller ikke selv samle føde. Den tigger sig til mad fra arbejdsbier og får det gerne. Droner har ingen ”kurv/lomme/indhak” til at samle pollen, ingen lang snabel og ingen strigle til at børste pollen af sig.
Øjnene på en drone er meget større end på en arbejdsbi. Dette for at kunne se og finde de dronninger, der skal parres.

Når dronen flyver, larmer/brummer den meget.
Hver dag (i den varmeste tid) flyver dronerne mellem kl. 12-16 til en samlingsplads. Turen tager mindre end en time og ligger ca. 6-7 km. væk.
Samlingspladsen bruges ofte også året efter, selv om ingen droner overlever vinteren.
Samlingspladsen er 6-50 meter over jorden og ca. 100-200 m. bred.
Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet, også kaldet ”Droneslaget”. Dronerne får ikke lov til at komme ind i stadet og bliver ikke fodret. De dør af sult.
Om vinteren er der ingen grund til at ofre føde på droner, da der jo ingen dronninger er på den tid, der skal parres.

Hver drone afgiver 10-11 mil. sædceller og en sædcelle er 0,25 mm. lang og 0,002 mm. bred.

Når dronning ankommer til samlingspladsen, udsender hun en duft, som dronerne følger og parrer sig med hende. 7-17 droner kan parre sig med hende, men det sker ofte over 2-3 dage.
Den sidste drone dør efter parringen, da dens penis knækker af efter sædudtømning i dronningen. Den knækkede penis, også kaldet ”parringstegnet”, er i dronningens kønsorgan for at forhindre, sæden i at løbe ud.
De mange droner omkring dronningen på samlingspladsen gør, at fuglene ikke har så let ved at få fat i hende.

 

5. kapitel

Vagtbier:
Behovet for vagtbier er ikke stort, så ofte springer mange bier dette stadie over i udviklingen.
Vagtbier er at sammenligne med de hvide blodlegemer i vores blod/krop. Vagtbierne beskytter stadet mod fjender.

 

6. kapitel

Synet:
Bier har facetøjne.
Hvert øje består af 4500-5500 enkelte øjne som er ubevægelige.
Hvert øje er med en linse yderst og samtidig er der et hår mellem alle øjnene. Disse hår bruges til at føle sig frem med, der er jo mørkt i stadet.
Hvert lille øje ser kun en lille del, så hjernen samler informationerne til et samlet billede.
Pandeøjnene - 3 stk. registrerer kun lys og de har evt. betydning for hormonbalancen.
Der er 4 hovedfarver som bierne ser: gul, blågrøn, blå og ultraviolet.
Bier ser ikke farven rød, men gerne ultraviolette stråler.
Bierne bruger både deres syn og lugtesans.

 

7. kapitel

Biernes anatomi og fysiologi:
Bien lever ca. 4-6 uger altså kun 28-42 dage.
Bien har 4 vinger, 3 par ben, øjne, snabel, følehorn, kæber og en brod.
Brodden på en bi er ca. 2 mm. og består af 2 stiksave og en stilet.
Der er 0.30 mg. gift (en sur klar væske) i biens giftblære, og giften dannes kun indtil bien er 18-21 dage (vagtbier).
Dronningen og arbejdsbierne har hjerteformet hoved.
Dronernes hoved er rundagtigt.
Hjertet er et langt rør langs rygsiden af bagkroppen.
Man kan se åndedrættet på biens bagkrop - det ligesom pumper.
Biers blod er lys ravfarvet og er uden røde blodlegemer, blodet består mest af vand.
Bierne har deres lugtesans i følehornene.
Bierne kan lugte ca. 50 forskellige lugtvarianter.
Biens honningmave er på størrelse med et knappenålshoved.
En tom honningmave er 1 mm i diameter og en fuld mave er på 5 mm.
En fyldt honningmave kan rumme 50 mg.
Bierne producerer et alarmstof, når de er 18 dage gamle.
Laveste temperatur bierne kan tåle er 8 grader.
Bier kan mærke temperaturforandring - selv på kun 0,5 grader og reagerer derved.
Jo varmere det er, jo mere ilt har bien brug for.
Brodden er en del af biens indvolde og når den mister den, dør den.
Brodden bliver siddende i pattedyr inklusiv i et menneske pga. hudens elasticitet.
Bier kan ikke læge deres sår, så deres sår vedbliver med at være åbne.
Bierne kan kun smage sødt, hvis det søde er på over 8 %.
Bier kan ikke smage bittert.
Bien spreder duft via sin duftkirtel, som sidder mellem sidste og næstsidste led på bagkroppen.
Kindbarkens kirtler producerer ”Gelé royale” (også kaldet modermælk/fodersaft), når bien er ammebi.

Om vinteren kan biens endetarm blive fyldt så meget, at indholdet udgør op til 45 % af biens vægt.
En bi er 2 minutter om at flyve 1 km. Den bruger bl.a. solen til at finde vej.
Bien kan flyve op til 3 km. i et stræk.
På korte strækninger kan bien komme op på en fart af 30 km. i timen.
Bier kan flyve ca. 20-30 min. ad gangen uden påfyldning
100 bier skal bruge 1 gram sukker for at flyve i 1 time.
Biernes gift er god mod gigt – knogleskader og muskelproblemer.
Bien har kirtler, der producerer spyt, der kan opløse sukkerkrystaller og krystalliseret honning og bruges bl.a. til at rense celler med.

 

9. kapitel

Avl:
Der findes steder, hvor man avler på dronninger, men der findes også steder, hvor man avler på droner, disse droner bruges til inseminering af dronningerne.
Kun ca. 80 % af parringerne lykkedes på en parringsstation.
Ved insemination lykkedes ca. 100 %
Ved avl vil man fremavle en ringe sværmelyst, fredelighed, tavlefasthed, stor honningudbytte, hygiejnisk adfærd og stor modstandsdygtighed mod sygdomme.
En parringsstation findes f.eks. på en ø, hvor der kun er en art bier. Her er man så sikker på, at en art bier, ikke bliver blandet med en anden art.

 

10. kapitel

Honning:
Honning har op gennem tiderne været værdsat som et terapeutisk middel, hvor det nu mere bliver betragtet som et levnedsmiddel.
I gennemsnit bruger hver dansker ca. 1 kg. honning, men 50 kg. sukker om året.
Danmark producerer ca. 3000 tons honning i gode år, men der importeres ca. 2000 tons.
Honningproduktionen i Danmark var faldende i år 1987.
Dansk honning er uden tilsætningsstoffer.
Buckfastbier gav i 1980erne honning fra 80 og op til 120 kg.

I år 1987 lå verdensproduktionen af honning på 1 million tons. Halvdelen fra USA, Sovjetunionen og Kina.

Honning indeholder ca. 0,2 % mineraler, 1 % vitaminer og aminosyre, 0,3 % protein, 17 % vand og resten er sukkerstoffer.
Honning indeholder 3340 kalorier pr. kg.
En del honning søder lige så meget som en del sukker, men honningen feder mindre, da den kun indeholder 80 % kalorier end i forhold til sukker.
Honning har en ph-værdi på 3,5 - altså let sur.
Honning opbevares bedst ved 5-10°.
Honning skal holde sig i op til 2 år, dog ikke lynghonning, der kun kan holde sig i 1 år.
Hvis der er for meget vand i honningen, vil den gære.
Bien ventilerer luften med sine vinger, til der sker en fordampning i honningen, og først derefter lukker/forsegler de honningcellen med voks.
Honningceller har fladt låg i tavlen.
Honningen er moden til at tages fra stadet, når 2/3 er forseglet på tavlen.
Et stade kan give op til 160 kg honning om året, men mest almindeligt er dog 40-80 kg.
Et stade med ca. 50.000 bier kan samle ca. 3 kg. honning om dagen, især under et stort træk, hvor der er meget nektar eller pollen at hente.
Hvis der er under 20 kg honning i høst om året, bør dronningen skiftes ud.
Sidste honning tages fra stadet omkring 20.-25. juli medmindre, man går efter lynghonning.
1 tavle kan indeholde 2,5 kg. honning eller lidt mere, uden at tavlen ”falder” sammen.

Honningproduktionen er meget lille i en ny bifamilie, da der skal bruges meget til genopbygning.

Bierne i et stade spiser ca. ½ kg. foder i døgnet.
Honningforbruget i et stade er samlet 50-80 kg. om året, alene om vinteren skal der bruges 15-20 kg. honning.
En bifamilie forbruger 8 kg. honning som flyvebrændstof, for at der kan produceres 1 kg. honning til biavleren.

Efter slyngningen, skal honningen røres.
Når man rører i den nye honning, er det for at hindre krystalliseringen i store stykker, så honningen bliver stiv.
I starten er honning tynd og klar, efterhånden mere grødet/stiv/tyk og uklar.
Der røres i den nyslyngede honning 2-3 gange 5 min. i 6 – 10 dage, hvis man bruger en rørepind, men hvis man bruger maskine så kun 1 gang om dagen i 2-3 min. i 6-10 dage.

En god honning skal ikke være klar, da den skal indeholde pollenkorn, vokspartikler osv.
Honning der skal bruges som medicin, må ikke have været filtreret, opvarmet eller varmebehandlet.

Før i tiden blev honning ikke opvarmet og den blev sat til at drive af igennem et groft klæde. Honningen bevarede derved sit indhold af pollen i modsætning til i dag og man spiste honningen rå og med tavle.
Rå honning er ubehandlet tavlehonning.
Den i dag centrifugeslynget honning er en hel anden type honning end den man tidligere kendte til.
I udlandet kan man købe ”tavlehonning” både i glas og indpakket i klæde. Man kan også købe ”vokslåg”, som kan være med meget honning og pollen i.
Importeret granuleret honning opvarmes til flydende.

Opvarmningen bliver brugt som en form for pasteurisering. Dette sker ofte med honning fra udlandet og fra honningfabrikkerne.
Opvarmningen er for at smelte honningen så den kan sies, blandes og røres på honningfabrikkerne. De fleste småbiavlere opvarmer ikke honningen.

Nektar og honningdug/bladdug bruges som næring til bierne selv og til ynglen, resten bliver omdannet til honning.

Honningdug er ikke honning. Honningdug er insektekskrementer fra planteædende bladlus eller skjoldlus (der spiser løvtræers sved).
Honningdug bliver opsamlet af bier.
Honningdug er et meget klæbrigt stof (sukkerstof), der derved let opsamler og indeholder miljøgifte.

Den modne honning er ikke giftig.
Honning kan være giftig, især hvis den tages før tavlen er forseglet. Det er især pollen fra Den gule jasmin og nogle rhododendron, man skal passe på. Nektar kan også give giftigt honning.
Giftig honning er uhyre sjælden og forekommer ikke i Danmark.

Honning præges af de forskellige sukkerarter i nektaren. Der er f.eks. frugt-, drue-, rør- og maltsukker samt andre.

Rapshonning er med mere drue- end frugtsukker.
Hvidkløverhonning har mere frugt- end druesukker.
Acaciehonning har så meget frugtsukker, at den holder sig flydende og klar i årevis. Den indføres fra udlandet.
Lynghonning har mere frugtsukker end druesukker og kan næsten ikke krystalliseres.
Skovhonning bliver til cementhonning på grund af stoffet melezitose som stivner nektaren.
Ren klokkelynghonning kan holde sig flydende i flere år.

Farvestofferne i honningen kommer fra blomsterne.

Amerikansk honning – er alt for fint siet og filtreret, altså uden pollen.
Australsk honning - god streng hygiejnisk standard,
Kinesisk honning - f.eks. boghvede-, linde- og akaciehonning, højt jernindhold pga. indpakning.
Mexicansk honning – dårlig kvalitet.
Russisk honning – fremragende kvalitet.
Ungarsk honning – akaciehonning, meget ren, fortræffelig kvalitet, flydende.
Akaciehonning – lysegul – mild smag.
Bunksiahonningen Australien - meget sød.
Boghvedehonning Kina, USA – sort – stærk smag – højt jernindhold.
Blue gum Australsk honning – mørk – dejlig smag og aroma.
Citrus/Orangeblomst honning – lys – mild karakteristisk smag.
Eukalyptushonning Australien – lys ravgylden – stærk smag - medicinsk egenskab for bryst og luftvejslidelser.
Gyldenris USA – stærk gul – tyk – stærk smag.
Lucernehonning USA – lyst ravgylden – mild smag – behagelig aroma.
Lædertræ Tasmanien – lyst ravgylden – dejlig smag.
Rosmarin Spanien – fin smag.
Salvie USA – helt hvid – fin aroma.
Timian Grækenland – ”Gudernes spise” er kendt siden oldtiden – rødlig – stærk karakteristisk smag.
Yellov box Australien – lysegul – mild smag.
Rapshonning – lys til næsten hvid – svag smag – ret sød – granulerer hurtigt.
Lynghonning – portvinsfarve – velsmagende – bittersød, sælges ofte i vokstavler pga. fastheden.
Gederamshonning – dejlig aroma og smag – lys med et let grønligt skær – flydende.
Kløverhonning – lysegul – dejlig aroma – granulere hurtigt og danner små hårde krystaller.
Lindehonning – grøngul – klar – verdens bedste og mest efterspurgte.
Hindbærhonning – især fra Skotland – fin smag og aroma – meget lys til hvid – granulere hurtigt.
Brombærhonning – mørk ravgylden farve – granulere hurtigt.
Rapshonning – hvid
Kløverhonning - næsten hvid
Lindeblomsthonning – grønt
Mælkebøtte- og akaciehonning – gylden
Kastanie- og boghveden - mørkebrunt.


11. kapitel

Pollen og nektar:
Pollen er blomsternes sædceller.
Pollen bliver sjældent hentet længere væk end 500 m.
Der samles ca. 200-300 gr. pollen i et stade om dagen.
Bien samler pollen fra 10-15 blomster pr. minut.
Et bisamfund i et stade bruger 20-40 kg. pollen om året, men kan dog komme op på 50 kg.
Pollen i en celle har ingen låg, men bliver blandet med lidt honning og trampet på plads.
Pollenkorn består af et ikke nedbrydeligt stof – sporopollenin. Dette stof gør det muligt for pollen at overleve i vores tarmsystem og derfra siver det ud i blodet for at styrke vores immunsystem.

Nektar er et stof, der udskilles fra nogle kirtler for foden af en blomsts støvdrager.
Nektar bliver normalt hentet af bierne indenfor en diameter på 2 km.
Der går ca. 24 flyvninger til for at samle 1 gr. nektar, og 25.000 flyvninger for at samle 1 kg.
Biens honningmave kan rumme 40-50 mm³.
Der skal 40.000 honningmaver til 1 kg. nektar.
En god trækdag kan give 5-10 kg. nektar, hvilket svare til det halve i honning.
Bien samler nektar fra 6-8 blomster pr. minut.
Bien besøger 80 - 100 blomster før honningmaven er fuld med nektar.
Hver bi tager ca. 7 ture om dagen.
1 kg. nektar giver ca. ½ kg. honning.
Omregnet flyver én bi ca. 6 gange rundt om jorden bare for at samle 1 kg. honning.

Husbierne tilsætter nektaren (via munden) nogle enzymer, der nedbryder sakkarosen til glukose og fruktose, så der sker en fordampningsproces.
Nektar indeholder ofte over 60 % vand, der fjernes via inddampning i cellerne.

Nektaren gylpes op og afleveres til en anden bi og dette sker flere gange, bl.a. ved transport/flytning indtil nektaren endelig kommer i en celle og skal hvile indtil vandindholdet er faldet til 16-20 % og derefter forsegles nektarcellerne. Til slut sprøjter bien en lille smule af sin gift ned i cellen gennem forseglingen. Dette beskytter honningen mod nedbrydning.

Nektar indeholder antibakterielle stoffer i meget lave koncentrationer, som så også vil være i honningen.
Da honning jo er en koncentreret form af nektar, må disse antibakterielle stoffer så være tilstede i større koncentrationer.

Blomsternektar består af frugtsukker, druesukker og rørsukker.

Raps er vigtig i Danmark, da raps har 29-60 % sukker i nektaren og der dannes hurtigt mere nektar.

Hedelyng - bierne besøger ca. 1200 blomster (ca. 2 timer) for at fylde maven med nektar, som er med 40-55 % sukker og det tager ca. 5 ture pr. dag.

En bi kan have ca. 11 mg. pollen eller 50 mg. nektar med hjem fra én tur.
Det tager længere tid for bierne at samle nektar end pollen.
En bi flyver kun til den samme art blomst så længe, der er nok nektar eller pollen nok at hente.
En bi besøger ca. 7000 blomster på en dag.

Hvidkløver har 42-65 % sukker og bierne skal besøge 500 blomster for at fylde maven med nektar derfra og det samme for pollen.
Når der ikke er mere nektar at finde i blomsterne, prøver bierne at stjæle fra svage bifamilier. Dette sker også om foråret inden blomsterne går i blomst.

En bi med fyldt mave af nektar lander yderst på brættet og vralter mod indgangen.

 

12. kapitel

Propolis:
Propolis er det klæbrige harpikslignende lag på træers knopper eller fra nåletræer.
Harpiksen blandes med sekret fra biernes kindbakkekirtler og gennemtykkes.
Bier blander harpiks med 30 % voks og 5 % pollen til propolis.
Propolis bruges af bierne til at tætne stadet/bikuben.
Propolis samles ofte sidst på sommeren.
Propolis er et kraftigt antibiotisk middel især brugt i Sovjetunionen.

 

13. kapitel

Voks:
Bien sveder voks ud fra underkroppen mellem hudfolderne fra kirtler.
Vokskirtlerne udvikles efter ca. 12 dage og er et olieagtig sekret, der danner voks.
Fra biens 10. dag producerer den en væske, der bruges til behandling af voks, propolis og pollen.
Når voksen er svedt ud, tygger bien det, til det er klar til brug.
Voks der kommer lige fra bierne er hvidt, men bliver gulligt på grund af farvestof fra pollen.
Ren voks der æltes mellem fingrene bliver ikke klæbrigt.
Voks indeholder flere end 274 forskellige bestanddele.
Voks er et fedtstof og er lettere end vand.

Hver bi udskiller 8 voksskæl af gangen, så der skal 150.000 bier til at svede 1 kg. voks.
Hver bifamilie kan producere ½ - 1 kg voks pr. år.
Til 1 kg. voks, skal der bruges 1.2 mil. voksskæl.
Der bruges mellem 4 - 8 kg. honning for at producerer 1 kg. voks.
Der bruges 21 gram voks til at forsegle 1 kg. honning.

Under særlige omstændigheder kan alle bier svede voks, f.eks. hvis der skal laves et nyt bo efter sværmning, og sværmen har fundet bo i et træ.

Voks smelter ved 63 grader.
Voks bruges mest til kosmetik og alterlys.
Voks bruges også til: Sminke, creme, uønskede hårvækst, læbestift, lægemidler som salver og overtræk til piller, vokslys, skivoks, podevoks, overtræk til granater og jagerfly, bronzestøbning, batikvoksmodeller, skocreme, bonevoks.

I årene før 2. verdenskrig, blev der importeret over 100.000 kg. voks.
Der er fundet bivoks i vikingegrave, så det har en god holdbarhed.

14. kapitel

Stadet:
Trugstade er et helt hus med et skråt tag, hvor man sætter rammerne ned i, samt magasinkasser med rammer oven på.
Vandrestade/opstablingsstade er med fladt tag og man arbejder med kasser (der er rammer i) der er til at stable.
Flyvesprækken skal sænkes 2mm. i forhold til stadets bagkant, så kondensvand kan løbe ud.
Stader er ofte lavet af træ, men man er også begyndt at lave stader af skumplast.

Det første forsøg på at lave et bistade af træ, skete i 1730 af Thorley.
I 1806 udtænkte Pjotr Prokopovitj et stade med tavler, der kunne tages ud.
Den første effektive udtagelige tavle udtænkte Pastor Lorenzo Langstroth i 1851.
På Rømø brugte man halmkuber indtil 1960.

Hvis et stade skal flyttes, skal det flyttes over 5 km. væk, for hvis bien under en flyvetur opdager kendte områder, vil den flyve hjem til den gamle stadeplads og blive der på pladsen til den dør. Den kan ikke finde ud af, at stadet er flyttet.

Mus og andet der kommer ind i stadet, vil af bierne blive stukket til døde og balsameres lufttæt med propolis, der bl.a. vil forhindre forrådnelse.

Ved hjælp af røgpusteren pustes røg til bierne, der så tror, at det brænder og fylder sig med honning for at redde det og flygte. Bierne er rolige og venter med fyldt mave. På denne måde er det let at komme til stadet og arbejde eller til eftersyn.

Døde bier, larver og pupper bliver smidt ud af de andre bier, et lille stykke væk fra boet.
Bier afgiver afføring/urin et stykke væk fra boet på grund af smittefaren. Bierne er meget renlige.

Hvis der bliver for varmt i stadet, henter bierne vand til at fordampe og der bliver køligere.

 

15. kapitel

Tavler:
Jomfrutavler er tavler, hvor der kun har været honning i og har en næsten vandret bund.
Rå tavler/kunsttavler er voksplader med cellemønster.
En tavle har 6-8000 celler - begge sider medregnet.
På 10x10 cm. kan der være 400 celler med arbejdsbier, men kun 275 droneceller.
En normal arbejdscelle måler 5.37 mm og en dronecelle 6,91 mm – cellerne er ca. 12 mm dybe.

Yngelceller hælder 3-5 grader og honningceller op til 16 grader for ikke at flyde ud.

Nogle celler bruges kun til at varme bierne op i til 43°, som er livgivende for bierne.

Hvis der bliver over 35 grader i stadet, bliver vokset blødt og tavlerne kan skride og ødelægge lageret/yngel.

Tavler med celler kan blive så gamle (brune/sorte) og brugte, at bierne bliver mindre og mindre. Dette er på grund af, at der altid vil være rester af larven, som ikke kan renses ud – cellen bliver mindre og mindre.

Gamle vokstavler sendes til vokssmelteriet, og man får fine nye vokstavler igen.
Vokset smeltes ud af rammerne ved hjælp af damp.
Man er så sikker på, at der ikke er smittekim eller voksmøl i voksen. Dette fremmer hygiejnen.

I et hult træ kan tavlerne blive 1 meter lange og dog hænge frit og bære vægten.
Bikager og tavler er det samme.

 

16. kapitel

Sværmning:
Sværmesæson normalt midt i maj til midt i juli, dog mest sandsynlig i juni måned.
Sværmning kan dog også ske både i august og september måned.
Sværmer når der er mest varmt på dagen - mellem kl. 11-16 og udløses ved at dronningelarvernes celler er blevet forseglet.

En sværmetilstand kan vare i op til 2 uger.

Er der for varmt i stadet, kan sværmetrangen stige.
Sværmning kan også ske på grund af pladsmangel, antallet af bier er blevet for stort.
Sværmning på grund af, at dronningen er gammel (over 2 år), ses ved nedsat æglægning.
Man kan se at bierne vil sværme bl.a. ved, at der bliver lavet nye dronningeceller.
Man skal fjerne uønskede dronningeceller inden der bliver lagt låg på cellen, larven vil da være 8 dage gammel, ellers sværmer bierne.
Sværmelysten nedsættes, hvis dronningens duftstof Feromon sættes på alle bierne - af hinanden. Hvis ikke der produceres nok Feromon, vil bierne sværme. De bier der har duftstoffet på sig, flyver gerne med dronningen.

Er bierne i sværmetilstand, samles der ikke pollen eller nektar og bierne bliver aggressive, og der sker ingen æglægning.
Lige før sværmningen, kommer dronningen på slankekur, da hun ikke må veje for meget, ellers kan hun ikke flyve.

Sværmen sætter sig ofte lige i nærheden af stadet og sender flere spejdere ud for at lede efter et nyt bo. Når spejderne kommer tilbage, prøver de via 8-talsdans at overbevise de andre bier om, at det nye bo, de har fundet er bedst.

Alle sveder voks i det nye stade og der kan lægges æg efter nogle dage - samles nektar og pollen ind til det nye bo.

Sværme er ofte på ca. 20.000 bier eller halvdelen af indbyggerne i stadet – i sværmen er bierne i alle udviklingsstadier.
Efter sværmningen, glemmer bierne deres gamle stade totalt og kan derfor godt bo som nabo til det gamle stade.

 

17. kapitel

Gelé Royale:
Kaldes også dronningemælk/modermælk - består af 1 del hvid væske fra kindbakkekirtlerne og 1 del saft fra fodersaftkirtlerne, der kommer/gives fra/af ammebierne.


18. kapitel

Biernes kommunikation:
Runddans/ringdans fortæller de andre bier, at nektaren/pollen er lige udenfor, mindre end 50-100 meter fra stadet og samtidig afgiver bien en duft af blomsten.

Svansedans/vrikkedans i 8-tal, bien svanser i kompasretning og altid i midten af 8-tallet- afgiver lugt og smagsprøver af nektar.
Antal af 8-taldans pr. minut angiver afstanden.
Når bien ”danser” 38 gange, er det lig med 100 meter.
Når bien ”danser” 24 gange, er det lig med 500 meter.
Når bien ”danser” 8 gange, er det lig med 5 km.
Jo kraftigere bevægelser jo bedre kvalitet

Under biens svansning afgiver den en høj lyd via luften gennem vingerne på op til 95 decibel.
Biernes højeste lyd kan dog kun høres i en billængdes afstand.
Danske arbejdspladser tolererer kun 85 decibel.

Bierne ”danser/svansning” på specielle områder, der ikke kun er belagt med voks, men også med forskellige typer harpisk. Det sætter tavlen i svingninger, som gør, at alle bierne får hurtig besked om dansen.


19. kapitel

Vinterforhold:
Vinterforberedelse i stadet sker bl.a. ved, at dronerne jages ud - droneslaget.
Efter droneslaget begynder bierne at forberede sig til vinteren ved at hente klæbevoks/harpiks til tætning af revner og sprækker omkring yngellejet.
Bier flyver ud så længe der er noget at hente, men der skal være mindst 9 grader.

Der gives 15-20 kg. sukkervand (til vinteren) pr. stade, som består af 3 dele perlesukker og 2 dele vand.
En måned efter bierne har fået sukkervandet, burde det være taget fra foderspanden og fyldt ind i tavlerne.

Sukkerdej bruges som nødfodring og består af 3 dele sukker og 1 del flydende honning og dette æltes.

Om foråret får bierne opvarmet sukkervand (35 °) fordelt med 1 del perlesukker og 1½-2 dele vand.

Så længe bierne kan, er de overalt i stadet, men når det bliver koldere, samles de i en klynge. Klyngen sidder over cellerne med honning, som de æder af.
Klyngen er hele tiden i bevægelse. De yderste i klyngen bevæger sig indad, og de inderste bevæger sig udad, dette for at beskytte dronningen og sig selv mod kulde.
I klyngen har dronningen 30-35 grader og de yderst bier kun 10-12 grader.
Når det er rigtig koldt, bliver bierne det samme sted dvs. mellem 2 tavler og flytter sig ikke en tomme. De flytter sig heller ikke efter foder, selv om der er rigelig i tavlen lige ved siden af, så de dør.
Bier kan dog overvintre helt ned til 45 minusgrader.
Om vinteren nedsætter bierne deres stofskifte.
Bierne kan godt finde på at tage en flyvetur om vinteren.

Bier holder på afføringen hele vinteren.
Hvis bien forstyrres om vinteren, kan det medføre at bien tømmer sin tarm i stadet også kaldet bugløb, som er det samme som diarré.
I afføringen kan der være sygdomskim, dette kan smitte alle bierne. Dette kan medføre døden for en uheldig bifamilie.
Flyvehullet må ikke være over 1 cm. høj, ellers kan mus komme ind og ødelægge meget i stadet.
Man skal rydde sne væk fra jorden ved boet og ved trinbrættet.
Flyver bierne lavt hen over sne eller koldt vand, bliver de kuldelammede og styrter.
Hvis bien lander på sneen, bliver den lammet af kulden og dør.

Overvintrende bier kan blive op til 9 mdr. gammel om nødvendigt, det afhænger af, hvor hård vinteren har været.
Det er kun bier, der ikke har været ude at flyve, eller som kun har fløjet lidt, som overlever vinteren.

Ægproduktionen går i stå i løbet af september, så der er nye unge bier vinteren over.
8 % af bierne dør om vinteren.
Om vinteren er der ca. 20.000 bier tilbage i stadet.

Unge bier kan i en vis periode, oplagre næring i en kirtel i bagkroppen. Denne næringen er til yngelfoder tidligt næste forår, inden der findes nektar og pollen i naturen.

Renselsesudflugt sker den 1. dag med varme på over 10-12 grader, hvor bierne tømmer deres tarm – dette kan ske over flere dage.
Man ser 1. gang til bierne i marts-april måned. og 2. gang når frugttræerne begynder at blomstre.

De overvintrede bier dør hurtigt om foråret, når de begynder at samle ind.

 

20. kapitel

Brugbare og sjove oplysninger:
Biernes bestøvning af frugttræer, har i Danmark større værdi end honning.
Der er en lov i Danmark der siger, at der skal være let adgang til vand for bierne fra 15.3 til 1.7.

I slutningen af 1700 tallet fandt man ud af, at det ikke var en konge, men en dronning i bisamfundet.
I 1620 kom honningbien til USA, hvor den hurtigt bredte sig. Det fik indianerne til at kalde bierne for ”den hvide mands fluer”. I 1880 var der over 1 mil. bistader i USA.

Der skulle være et Biavlsmuseum i Lyngby.

Bitømmeren er en ramme med net, hvor der er en lukkeanordning, som bierne kan komme ud ad, men ikke ind igen.

Der er fundet en klump rav med en bi indeni, som er dateret til at være over 43 mil. år gammel.
I Dronning Tyis grav er der fundet honning som er 3300 år gammel, med smag og aroma i behold.

I år 1998 var der ca. 70-80.000 bifamilier i Danmark.
Der skulle være 6.000.000.000 bier i Danmark
Der findes ca. 2000 arter bier.
10.000 bier vejer ca. 1 kg. og 2000 bier svarer til 2-3 dl.
En dronning, 500 droner og 25.000 arbejdsbier vejer 3 kg.

En eftersommer med dårligt vejr, kan give en dårlig udvikling næste år.
Bier flyver nødigt langt over vand.
Brunt sukker giver bier diarré.
Bier ”bruser” med vingerne for at tiltrække sig opmærksomhed fra de andre bier.

Man kan lugte, når en bi vil angribe. Den udsender en lugt som også ophidser de andre bier.
Voldsomme bevægelser gør bierne stikkelystne - hvis de føler sig truet.
Tordenvejr, stærk blæst /regn kan gøre bierne aggressive.
Bien stikker kun i nærheden af boet ellers er det ikke umagen værd.
Bierne er stikkelystne/aggressive alt efter, hvor mange fjender de har i det område, hvor de bor.

En mand døde efter 8000 bistik, medens en anden overlevede efter ”kun” 2243 bistik.
Hvert år dør en person af hvepsestik og kun hvert 3. år dør der én på grund af et bistik.
Hvepse dør ikke efter at have stukket, da den kan få sin brod med ud.
Biavlere i Gambia i Afrika, høster honning om natten i beskyttelsesdragt. Hvis de gør det om dagen, bliver bierne ved med at jage alt levende til solnedgang.
Andre afrikaniserede racer forfølger mennesker og husdyr meget langt og giver i tusindvis af stik.

 

21. kapitel

Tilbage i tiden/historie:
Mange af de gamle folkeslag betragtede honning som ”en gave fra guderne”.
I Grækenland og Rom er honning anvendt i religiøse ceremonier.
I Peru brugte man honning som offergave.
Egyptere og grækere brugte før i tiden honning til at balsamere deres døde.
I det gamle Kina, blev honningen omtalt som ”udødelighedens medicin”.
I Rusland er honningen blevet omtalt som universalmiddel.

Første direkte bevis på menneskets interesse i honning, er fra stenalder hulemalerier i Sydspanien med billede af mennesker, der er ved at plyndre en bikube.

I Rekharas grav fra det 18. dynasti omkring år 1500 f. Kr., er der tegninger af mænd med honningkager.

De gamle egyptere holdt bier. Bistaderne blev sejlet op ad Nilen på tømmerflåder efterhånden som bierne flyttede sig fra blomst til blomst. Når man nåede Cairo, tappede man honningen og solgte den.
Et dokument fra ca. 250 f. Kr. viser en bønskrivelse fra en egyptisk biavler til en embedsmand ved navn Zeno, han beder om hjælp til æsler til at trække hans tømmerflåde med bier.

I Indien plejede hinduerne før i tiden, at lægge honning i munden på nyfødte drengebørn, som en renselsesproces.
En anden gammel hinduistisk tradition er, at bruge smør og honning som velkomstgave til en gæst eller en brudgom.

Der er flere henvisninger i bibelen om vild honning i Palæstina.

Honning er det første præserveringsmiddel, der er blevet brugt, og det var dengang til smør, i dag bruges det bl.a. til frugt.

Fra bevarede kilder, ved man at Ramses III skænkede 7050 krukker honning til en konge.

I det gamle Egypten og Assyrien blev biavlere idømt store bøder, hvis de opvarmede honningen. Den kunne jo ellers ikke bruges til medicin.

I århundrede var det klostre, der var center for biavlen og klostrene var samtidig også center for lægevidenskaben.

Der blev lavet bikuber af halm. Om efteråret skulle de vælge hvilke kuber der skulle ødelægges for at få honningen. Man valgte ofte de fyldte og gemte resten til året efter.
Man gravede et hul i jorden og afbrændte svovl. Kuberne blev anbragt oven på hullet, så bierne blev forgiftet og døde. Bierne blev forsigtigt rystet ud og honningen blev tappet over i store lerkar. Honningen blev skummet for voksrester og denne honning blev kaldt ”jomfruhonning”. Resten af tavlerne blev presset og den honning blev kaldt ”almindelig honning”. De tavler der var presset, blev til slut lagt i vand så de gærede og blev til mjød.


22.kapitel

Honning og bigift som medicin:
Der findes faktisk ikke noget folkeligt lægemiddel med tradition længere tilbage end honning.
Læser man de gamle skrifter, vil man opdage, at der stort set ikke findes den lidelse, som ikke kan kureres enten med honning eller med et andet biprodukt.

I det gamle Indien for 1500 f. Kr. blev visse typer honning brugt mod astma.
I de 4 hellige bøger ”Vedaerne” står der om 8 typer honning med hver deres helbredende virkning nedskrevet, bl.a. hudlidelser.

Kun indenlandsk honning kan bruges til medicinsk behandling.
Den honning man bruger til medicinsk behandling skal være ren – ubehandlet og ikke varmebehandlet honning. Der skal være et højt indhold af pollen, altså ikke filtreret.
Honningen skal tages i små mængder - regelmæssigt og over en længere periode.

Honningen hjælper mod høfeber og allergilidelser.
I 1958 blev det anbefalet at indtage honning i 4 måneder før sæsonen for høfeber.
Man skulle tygge på 1 teskefuld bivoks 3 gange daglig eller hvis man kunne få fat i vokslåg, var det bedre endnu. Det var på grund af mængden af pollen i honningen og voksen.

En læge i 1759 der havde allergisk astma, spiste rå tavlehonning hver dag. Efter 2-3 år, var han fri for sin sygdom og som ”bivirkning”, var han også sluppet af med nyregrus, som han havde døjet med.

Honning blev også brugt som et antibiotikum. De gamle egyptere kendte ikke andre midler end honning til sårbehandling.
Lægen Hippokrates (460-377 f. Kr.) brugte honning til at rense sår - hærde sår på læber - bylder og væskende sår.
Honning blandet med sæbe er godt til at trække ”pus” (betændelse) ud af bylder med.

Kirurgen Robert Blomfield skrev, at honning der påføres hver anden eller hver tredje dag og dækkes af en tør forbinding, virker langt mere positivt i forbindelse med healing af sår og forbrænding, end noget andet han havde brugt.

Honning blev under krigen brugt til sennepsgas læsioner. Det virkede endda healende og hurtigere end hvad man ellers brugte.
I et engelsk håndskrift Leechbook of Bald” fra det 11. århundrede anbefales honning til grimme sår, arm- og benstumper efter amputering.

Kinesisk naturmedicin (4 dele honning og 1 del svinefedt) er effektiv til behandling af små urene eller inficerede sår. Salven stimulerer også fremvæksten af nyt væv.

I de gamle egyptiske tekster ”Kahun-papyrus” inskriptionen ca. 2000 år f. Kr. - fortælles der om honningens egenskaber som lægemiddel.
En salve – opskrift fra ”Kahun-papyrus” inskriptionen - der består af 2/3 fedt og 1/3 honning skulle være godt mod ørepine.
Honning er også god som brandsalve.
Honning til skudsår og i mundhulen er ret effektivt.
Honning bliver den dag i dag brugt til Ayurvedamedicin.
Honning trækker vand ud af bakterier, hvorved bakterierne dehydrerer og dør.
Forskning i honning er mest omfattende i Sovjetunionen og Østeuropa.

Bistik kan forebygge og helbrede visse former for gigt.
Bigiften udvindes af mennesker på samme måde som slangegift udvindes og bruges til medicin.

Personer der spiser frisk hjemmefremstillet honning hver dag, er beviselig mere raske.
Ofte lever russiske biavlere længere (110-120 år) end andre russere.

Man har undersøgt en stor gruppe personer, der alle var 100 år. Det viste sig, at de havde spist honning hver dag.

Forsøg på sommerfugle, der kun fik pollen og nektar har vist, at levealderen forlænges fra normal få uger til et ½ år. Desuden gav det større virilitet hos hannen og øget frugtbarhed hos hunnen.

En undersøgelse viste, at 580 biavler der døde i årene 1950 – 1978, havde færre tilfælde af ondartede sygdomme end hos kontrolgruppen.


23. kapitel

Planter som bier er glade for:
Biplanteflora - skrevet af Finn Christensen - er om de planter bierne er mest glade for.

Cornus Mas = Kirsebærkornel
Cornus sanguinea = kornel - pollen og nektar god
Hanpil
Hassel
Honningurt (phacelia tanacetifolia) - blomstrer ca. 6 uger.
Hvid anemone
Kornblomst
Kællingetand
Malus sargentii = Sargentsæbler
Mælkebøtte
Hanpil
Prunus spinose = slåen
Seljepil
Tyttebær


24.kapitel

Opskrifter:
Til bagning skal man regne med, at 100 gram sukker kan erstattes af 75-80 gram honning og at der skal bruges lidt mindre væske, da honning indeholder 20 % vand.

Når der bruges honning til at bage kager med, skal man nedsætte temperaturen med 25°.

Honningcreme: 50 gr. honning + 50 g. smør. Røres sammen og kan bruges som creme.
Til fyld i kager - rør da 1 æg i.

GLØGG, ALTERNATIV.
2 appelsiner
1 fl. Akeleje
120 g. honning
Appelsinerne skylles og skrældes fint, det hvide må ikke komme med skrællerne lægges i ovnen og tørres ved 90 grader til de er sprøde, herefter drysses de med flormelis. Skrællerne lægges herefter i blød i snaps i 1 uge og filtreres igennem et kaffefilter. 20 cl. af væsken blandes med 120 g. dansk honning, lunes inden det drikkes.

VARM GLØGG
½ l vand koges sammen med saften af
2 citroner
1 citronskal
2 stænger kanel og
1 gren ingefær
20 nelliker

koges i 20 min. – står og trækker i 10 min. alt sies og røres op med 300 g honning -
2 flasker rødvin hældes i og varmes op under låg, må endelig ikke koge, kom 150gr. rosiner, der har stået i 3 dl rom natten over.

Serveres varmt med hvide mandelspåner oven i glasset.

MJØD
Til 10 liter mjød anvendes:
4 kg honning (mørk lynghonning er bedst), gerne udenlandsk
8 liter vand
150 g humle
De 2 kg honning varmes langsomt op i 2 liter vand til kogepunktet og tilsættes 1 tsk. renset kridt. Eventuelt skummes overfladen for voksrester.
150 g humle koges i 5 liter vand og afsies for humlen.
Honning og humleafkog hældes efter afkøling på en ballon.
Når temperaturen er ca. 25 °, tilsættes en forkultiveret portvinsgær, 5 g gæringssalt og 50 g citronsyre.
3-4 dage senere tilsættes 1 kg honning kogt i l liter vand, afkølet til 25°. Ryst ballonen godt efter tilsætningen. Når gæringen er afsluttet tilsmages med krydderiudtræk som ved vermouth.
Krydderiudtræk kan gøres i 1 liter mjød eller i 1 liter 25 % alkohol med følgende krydderier:
30 g hel ingefær
1 muskatnød
5 g hel kardemomme
15 g hel kassiakanel
5 g anisfrø
15 g koriander
2 g hele nelliker
2 g hel allehånde.
Krydderierne stødes groft.
Krydderurter, der kan anvendes til mjød er f.eks. rosmarin, porse, salvie, malurt go ensianrod.


SNUE TODDY
Til stort glas:
1/3 honning
1/3 kogende vand
Varmes sammen og røres klar, toppes af
1/3 whisky – drikkes omgående. Cognac el. lign. spiritus kan også anvendes.

Julesnaps
1/1 klar akvavit
2 stk. kanel
1 lakridsrod
4 kryddernelliker
3 stjerneanis
1 tsk. Honning
Alle ingredienser hældes sammen i en karaffel eller lignende og trækker i 3 måneder hvorefter den filtreres og lagres mindst 3 måneder inden der må smages.

Honning Syp
1 glas honning udrøres i ½ fl. snaps. Helst en uden kommensmag (Den nye Brøndum) eller brug måske en polsk vodka i stedet for.
I gamle dage hældte man honningen op i et lerfad, tog en træslev og begyndte at tilsætte snapsen. Man rørte honningen ud lidt efter lidt i mere og mere snaps, og når man var færdig hældte man den op på en lerflaske. Her stod den og trak i mindst et par måneder før brug. Det rundede smagen af.


Til forsiden